Løbet

Gjensidige Den Grønne Halvmaraton er andet og mere end bare et løb, det er en oplevelse.

Det bliver en fantastisk løbefest både på ruten og i Lyngby centrum:

  • Flot Expo i dagene op til løbet
  • Underholdning på ruten og i målområdet
  • Fartholdere
  • Medaljer til alle der gennemfører
  • Lækre forfriskninger i mål
  • Publikumsvenlig rute
  • DAF opmålt rute certificeret som sølvløb

Rutekort på 10 km og Halvmaraton

 

Startområdet og Målområdet

Start og mål er i hjertet af Lyngby på Lyngby Hovedgade, som på dagen er spærret for trafik. Der vil være mulighed for at købe mad og drikke i start/ målområdet. Der er desuden gratis frugt, energidrik og vand efter løbet.

 

Startprocedure

Starten på Gjensidige den Grønne Halvmaraton bliver afviklet fra kl. 11:00 og afvikles i op til 5 startgrupper.
Starten på 10 km løbet bliver afviklet kl. 11:15

Se efter skiltene med din forventede sluttid, som du opgav da du tilmeldte dig, og find det fartholderteam der passer til din tid.

Alle skal være på plads to minutter før start, hvor de sidste informationer og påbud gives

 

Tidtagning

Ved Gjensidige Den Grønne Halvmaraton anvender vi det nyeste inden for tidtagning og derfor er din chip, som registrerer din tid, lagt bag på dit startnummer.

Startnummeret er personligt og unikt, og skal fastgøres på forsiden af din løbebluse eller jakke. Husk at intet startnummer eller forkert placering af startnummer betyder, at vi desværre ikke kan registrere din tid. Startnummeret skal bæres synligt på brystet for registrering af din tid.

Vinderen er den løber der først passerer målstregen = bruttotid. Den officielle tid i den samlede stilling baseres på nettotider fra startstreg til målstreg.

Har du spørgsmål eller henvendelser omkring løbet eller din deltagelse, kan du kontakte vores kundeservice på eventoffice@ultimate.dk

 

Fartholderteam

SNIKS fartholder-teams står klar til at få dig godt gennem løbet. Du kan vælge præcis det team du vil. Fartholderteamene er med 5 minutters mellemrum.

Alle fartholdere er medlem af SNIK Atletik og er erfarne halvmaraton- og maratonløbere. De har sammen med mange af vores deltagere trænet hele vinteren ved den gratis maratontræning i Dyrehaven hver lørdag kl. 09.00. Fartholdernes fornemmeste opgave er at gøre din løbeoplevelse med Gjensidige Den Grønne Halvmaraton til en perfekt løbsdag.

Der vil være følgende 13 fartholderteams:

Sluttid 1:25
Sluttid 1:30
Sluttid 1:35
Sluttid 1:40
Sluttid 1:45
Sluttid 1:50
Sluttid 1:55
Sluttid 2:00
Sluttid 2:05
Sluttid 2:10
Sluttid 2:15
Sluttid 2:20
Sluttid 2:30

Alle fartholder-teams indtager væske ved alle løbets væskedepoter.

Inden du starter, er det smart at bestemme dig for et fartholderteam der matcher den tid, du har sat dig for at gennemføre løbet på. Løb altid bag fartholderen og lyt til teamets mange nyttige informationer undervejs på løbsruten. Løb aldrig foran fartholderen, men altid ved siden af eller bagved – og bliv trukket med i mål til din drømme-sluttid.

 

Samaritter

Du kan få hjælp og vejledning af samaritter i målområdet. Desuden er der samaritter flere steder på ruten.

 

Præmier og Medaljer

Alle løbere modtager en flot medalje efter løbet.

Der vil være præmie i form af gavekort til Løberen til de første 3 løbere af hvert køn på både Halvmaraton og 10 km.

1. plads - Halvmaraton: gavekort på 3.000 DKK
2. plads - Halvmaraton: gavekort på 2.000 DKK
3. plads - Halvmaraton: gavekort på 1.000 DKK

1. plads - 10 km: gavekort på 1500 DKK
2. plads - 10 km: gavekort på 1000 DKK
3. plads - 10 km: gavekort på 500 DKK

Der vil desuden blive trukket lod om masser af lodtrækningspræmier fra løbets sponsorer, se om du har vundet en af de mange fine præmier når du modtager dit startnummer.

Præmier kan afhentes efter løbet i præmieboden i målområdet på løbsdagen og eftersendes ikke. Præmier, der ikke er afhentet på løbsdagen, tilfalder SNIK Atletik.

 

Væskedepoter

Før start er det muligt at få vand og energidrik sponsoreret af SIS Energy ved væskedepotet i startområdet.

Halvmaratonruten er der væskedepot ved ca. 5 km - 10 km - 14 km - 19km - samt i mål.

10 km ruten er der væskedepot ved ca. 2 km - 4 km - 7,5 km - samt i mål.

Væsken består af vand og energidrik sponsoreret af SIS Energy (ved alle væskedepoter er der også toiletter)

I mål udleveres desuden en papkarton med vand sponsoreret af Gjensidige samt energidrik sponsoreret af SIS Energy, samt 1 stk. frugt